Number: 2872354
Country: Denmark
Source: TED
Forskning og rådgivning om forvaltning af fugle og pattedyr i Danmark.
Miljøstyrelsen har udbudt forsknings- og rådgivningsopgaverne vedrørende arts- og vildtforvaltning med midler på finansloven. Udbuddet omfatter to selvstændige delkontrakter (hhv. »Kontrakt I« og »Kontrakt II«). Begge delkontrakter træder i kraft pr. 1.1.2018. Tilbudsgiver kunne afgive tilbud på den ene eller på begge de udbudte delkontrakter. Miljøstyrelsen er den ordregivende myndighed med ansvar for udbuddet, idet administrationen inden for arts- og vildtforvaltningen dog kan udmøntes i alle institutionerne i Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontrakt I, forskning og rådgivning inden for forvaltning af jagt, konfliktarter og invasive fugle og pattedyr
Danmark.
Delkontrakt — Kontrakt I, forskning og rådgivning inden for forvaltning af jagt, konfliktarter og invasive fugle og pattedyr i Danmark. Leverandøren skal herunder kunne bidrage med viden om f.eks. jagt som forvaltningsredskab, jagtens indflydelse på bestande, arters udbredelse og bestandsudvikling, skadesvirkninger og afværge muligheder. Herudover skal Leverandøren også udarbejde vildtudbyttestatistik og udføre analyser af vinger indsendt af jægere.
Kontrakt I, forskning og rådgivning inden for forvaltning af jagt, konfliktarter og invasive fugle og pattedyr indeholder en option på tilkøb af ad hoc-forskning eller rådgivningsydelser indenfor en ramme på op til 2 000 000 DKK eks. moms årligt.
Kontrakt I er 4-årig og har ophæng i finanslovsbevilling indenfor en årlig ramme på 6 000 000 DKK eks. moms. Dertil er der en option på tilkøb af ydelser som angivet i punkt II.2.11) indenfor en ramme på op til 2 000 000 DKK eks. moms årligt. Kontrakt I kan forlænges af ordregiver i 2 perioder á 12 måneder.
Kontrakt II, forskning og rådgivning inden for forvaltning af fugle og pattedyr bredt samt forvaltning af de påvirkninger som mennesker påfører arter
Kontrakt II omhandler forskning og rådgivning inden for forvaltning af fugle og pattedyr bredt samt forvaltning af de påvirkninger som mennesker påfører arter. Der vil således være tale om forskning og rådgivning inden for f.eks. arters økologi og bestandsdynamikker, vildtreservater samt antropogene effekter som f.eks. forstyrrelser og fragmentering og disses betydning for arternes udbredelse.
Kontrakt II omhandler forskning og rådgivning inden for forvaltning af fugle og pattedyr bredt samt forvaltning af de påvirkninger som mennesker påfører arter indeholder en option på tilkøb af ad hoc-forskning eller rådgivningsydelser indenfor en ramme på op til 2 000 000 DKK eks. moms årligt.
Kontrakt II er 4-årig og har ophæng i finanslovsbevilling indenfor en årlig ramme på 4 000 000 DKK eks. moms. Dertil er der en option på tilkøb af ydelser som angivet i punkt II.2.11) indenfor en ramme på op til 2 000 000 DKK eks. moms årligt.
Kontrakt II kan forlænges af ordregiver i 2 perioder á 12 måneder.
Klage over udbud skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud.
I henhold til lov om Klagenævnet for Udbud m.v. (loven kan hentes på www.retsinformation.dk), gælder følgende frister for indgivelse af klage:
Klage vedr. en eller begge de udbudte delkontrakter skal være indgivet inden 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.
Klagenævnet for Udbuds e-mailadresse er angivet i punkt VI.4.1).
Klagenævnet for Udbuds egen klagevejledning kan findes på www.erhvervsstyrelsen.dk