Number: 3855530
Country: Denmark
Source: TED
Overvågning af ulv i Danmark.
Formålet med kontrakten er at etablere en systematisk monitering af ulv i Danmark, der skal give Miljøstyrelsen viden om udbredelse og etablering af ulv i Danmark og sammenhængen mellem den danske bestand af ulv og den centraleuropæiske bestand, særligt bestandene i Tyskland og Polen.
Danmark.
Formålet med kontrakten er at etablere en systematisk monitering af ulv i Danmark, der skal give Miljøstyrelsen viden om udbredelse og etablering af ulv i Danmark og sammenhængen mellem den danske bestand af ulv og den centraleuropæiske bestand, særligt bestandene i Tyskland og Polen. Leverandøren skal gennemføre DNA-analyser på biologisk materiale fra formodet ulv tilvejebragt i forbindelse med leverandørens løsning af overvågningsopgaven. Leverandøren skal yde Miljøstyrelsen bistand i rådgivning, der er nært knyttet til overvågningen, f.eks. en vurdering af fremtidig udbredelse i bestemte geografiske områder på baggrund af tilvejebragte overvågningsdata. Leverandøren skal oprette og vedligeholde et register med en systematisk registrering af bekræftende fund af ulv og alle identificerede ulve individer i Danmark.
Udfærdigelse af DNA-analyse af prøver udtaget fra husdyr af Naturstyrelsen, modtagelse DNA-prøver fra nedlagte husdyr fra Naturstyrelsen og formidling af resultatet af DNA-analyserne til Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Overvågning af ulv i Danmark
1) Vedr. punkt V.2.3) Kontrahenterne er Naturhistorisk Museum, Aarhus i konsortium med DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
2) Vedr. punkt II.1.7 og V.2.4) Kontraktens værdi udgør i kontraktperioden fra nov. 2016 — dec. 2019 maksimalt 1.625.000 mio. DKK. eks. moms. Kontraktperioden kan af ordregiver forlænges med 12 måneder inden for en maksimal økonomisk ramme på 750 000 DKK. eks. moms. I kontraktperioden forventer Miljøstyrelsen som option at tilkøbe DNA analyser inden for kontraktens samlede værdi angivet i punkt II.1.7).
I henhold til lov om Klagenævnet for Udbud m.v. (loven kan hentes på www.retsinformation.dk), gælder følgende frister for indgivelse af klage:
Klager over ordregivers beslutning om tildeling af kontrakt, skal være indgivet til klagenævnet inden 45 kalenderdage regnet fra dagen efter ordregiverens offentliggørelse af en bekendtgørelse i EU-Tidende om indgåelse af kontrakt.
Klagenævnet for Udbuds egen klagevejledning kan findes på www.erhvervsstyrelsen.dk